Planlægger du rejse til Italien? Så kan du godt begynde at glæde dig. Italien er en fantastisk rejsedestination med masser af kultur, natur og vidunderlige kulinariske oplevelser. Men rejsen starter ikke på de bløde sandstrande ved Italiens betagende kyster. Der er nemlig højst sandsynligt et par timers flyveture, som du skal igennem, før du når til din endelige destination.
For at gøre hele rejsen så behagelig som overhovedet mulig, så er der et par must have ting, som du skal huske at have med på flyet. Du behøver nemlig hverken betale for første klasse eller VIP-behandling for at få en god flyvetur. Læs med her og få 6 gode tips til, hvad du skal have med på din flyvetur til Italien.
1. Klæd dig på til rejsen
Det er ikke i flyveren at du skal iføre dig dit stiveste puds. En flyvetur kan hurtig blive rigtig ubehagelig, hvis du er iført for stramme jeans eller ubehagelige sko. Prioriter din komfort, når du flyver afsted til Italien, så du let kan slappe af på din flyvetur.
Det kan være du er mest komfortabel i yogabukser, sweatpants eller løse bomuldsshorts. Flyturen kan også hurtig blive kølig, så det er en god ide at pakke en varm trøje eller sweater til de længere rejser. Det er også altid en god ide at iføre sig et par smarte flystrømper, som kan give god støtte og komfort på hele turen.
Når man sidder stille i mange timer, så kan det blive svært for blodet at cirkulere ordentlig, især omkring vores fødder og ankler på jorden. Det kan give en irriterende prikkende fornemmelse, eller føles som om at hele benet sover. Her kan flystrømper hjælpe dig til at gøre rejsen mere behagelig ved at ubemærket at stimulere blodomløbet.
2. Pak smart i din håndbagage
Hvis du skal på en længere rejse, så har du sikkert en kuffert fyldt med sommertøj, solcreme og gode vandresko, der skal tjekkes ind. Derfor er det en god ide at have en god rejsetaske, som du kan have med i flyet som håndbagage. Husk at din håndbagage kun må veje mellem 8-10 kg., så det handler om at pakke let og smart.
Din håndbagage bør indeholde de nødvendigheder, som du får brug for på din flyvetur. Pak for eksempel din yndlings underholdning som en god bog eller måske et lille kortspil, så du kan tæve sidemanden i 500. Hvis du har tid i lufthavnen før din afgang kan du med fordel fylde din håndbagage med dine yndlingssnacks, så du ikke behøver betale i dyre domme på selve flyet. Det er ofte billigere at handle i de dutyfree butikker i stedet for at shoppe på flyveturen.
3. Download din underholdning
Det er ofte kun på de 8+ timers flyvetur at flyene tilbyder underholdning i form af musik, spil og film. Derfor er det en god ide at være forberedt hjemme fra. Mange apps til din telefon tillader dig at downloade både film, musik og podcast, som du kan høre online.
Sørg for at du har masser af underholdning, som stadig kan køre når flyfunktionen er slået til. Download for eksempel en god Playlist på Spotify, som du kan høre, mens du er offline. Du har samme mulighed for at downloade film på Netflix eller andre streamingtjenester. Husk at du skal downloade din musik og film mens du er tilsluttet wifi der hjemme, så er du klar til din flyvetur. Husk også at oplad din telefon, og medbring eventuelt en powerbank, så du ikke løber tør for strøm midt i din yndlingsserie.
4. Pak en guidebog
Du kan lige så godt udnytte de ekstra timer i flyveren ved at læse op på din rejsedestinations mange muligheder. Dine timer i flyet er den perfekte tid til at forbyde sig i en rejsebog og lære mere om Italiens fantastiske land og kultur.
Der findes guidebøger til alle formål, og du kan med garanti finde en brugt og billige udgave eller låne en på biblioteket. Brug din tid i flyver på at understrege eller highlights dine yndlings seværdigheder, så du er godt klædt på til din fantastiske italienske ferie.
5. Invester i en god nakkepude
Nakkepuden er en simpel, men om ikke andet funktionel størrelse at pakke til sin flyrejse. Hvis du har et godt sovehjerte, så speedes flyturen hurtig op, hvis du tager dig en lur på rejsen. En nakkepude kan hjælpe dig til at komme hurtigere afsted til drømmeland, uden at du behøver vågne op med hold i nakken.
Undlad at tage en middagslur på din sidemandsskulder, men sørg hellere for at få din nakkepude med dig ombord. Du kan købe oppustelige nakkepuder, som hverken vejer eller fylder noget i din rejsetaske. Der findes også ekstra luksuriøse modeller med memoryfoam og blødt velour påtræk. Det afhænger bare af hvor mange penge, som du ønsker at investere i din rejse. Skulle det hænde at du glemmer nakkepuden der hjemme, så finder du med garanti op til flere smarte varianter, som du kan købe i lufthavnen.
6. Husk toilettasken på flyet
Det skal ikke undervurderes, hvilke underværker en tandbørstning på flyet kan gøre. Efter flere timer i et fly kan man godt føle sig en smule slatten, og her kan din toilettaske blive din redning.
Husk at du kun må pakke under 100ml væske i din håndbagage, så der er ikke plads til den helt store spray-deo eller parfumeflaske. Dog er der mange smarte små travel-size beholdere, så du kan få både håndcreme, tandpasta og deo med på flyet. Skulle det hænde at din kuffert er kommet på afveje, når du lander ved din endelige destination, så er det en kæmpe redning, at have sin toilettaske ved hånden.