De fleste danskere har på et tidspunkt i deres lange liv oplevet at ligge på en strand ud til Gardasøen. De har prøvet at slentre ned gennem gaderne i de små hyggelige fiskerbyer. De har måske endda enten kørt selv i bil eller lejet en scooter og drønet igennem det skønne landskab, hvor snedækkede bjerge altid kan anskues i horisonten. Her får du hjælp til, hvad du skal opleve på din tur til Gardasøen, når du ikke længere kan holde solens hede ud ved stranden.
Vandreture på Vittoriale d’Italia
På en tur til Gardasøen håber i selvfølgelig på høj sol og omkring 30 grader hele ugen. Skulle der snige sig en delvist overskyet dag ind, finder I måske energi til en vandretur.
Her er det oplagt at søge mod Vittoriale d’Italia. Her finder I et bakket landskab, hvorfra i hele tiden kan holde øje med Gardasøen. I går i naturskønne omgivelser og vil kunne kigge ud over vinplantager og de hyggelige byer, hvor I skal spise et skønt aftensmåltid.
Det særlige ved Vittoriale d’Italia er dog ikke blot den naturlige skønhed, som området oser af. Digteren og forfatteren Gabriele d’Annunzio havde sin residens her. Hvis ikke hans voldsomme og skøre tilværelse kan vække jeres interesse, kan arkitekturen med garanti.
Arkitekturen er stærkt præget af den italienske fascistiske arkitektur. Lyder det en smule bizart af kalde arkitektur for fascistisk, så vent til du ser Vittoriale d’Italia. Du finder et minimausoleum samt elegante, store og prægtige bygninger, der er fulde at stolthed og attitude.
Vittoriale d’Italia er et visit værd. Hvis så solen er alt for skarp, må I tage jer et kort ophold på en café og læse i nogle af de store aviser. Eksempelvis kan du læse fodbold nyheder i den populære sportsavis La Gazzetta dello Sport med de lyserøde sider.
Verona – det gamle fodboldimperium
Apropos fodbold. Har du på et tidspunkt over de sidste 50 år haft bare en smule interesse i for dansk fodbold, kender du selvfølgelig Preben Elkjær. Han er vel anset som én af de bedste fodboldspillere, vi har haft i Danmark gennem tiderne.
Preben Elkjær spillede i Verona og ikke i Chievo Verona, som flere fodboldkender måske er bekendte med. Det var Hellas Verona. Da Elkjær spillede der i 80’erne, var holdet blandt de klart bedste i Italien, og i 1985 var Hellas Verona med Elkjær de bedste. For en fodboldnørd eller blot fodboldinteresseret er det oplagt at svinge forbi stadionet i Verona. Byen ligger op og ned ad Gardasøen. Desuden er Verona byen så skøn og lækker, at det var her Shakespeare valgte, at handlingen til klassikeren Romeo og Julie skulle foregå.
Italiens elegante mode-mekka
En smule fra Gardasøen ligger Milano. Byen er enorm og distancen til Gardasøen passer perfekt til en dagstur.
Milano er kendt som en overdådig by, fuld at skøn arkitektur og ikke mindst den nyeste, trendy mode. Er man begejstret for mode og shopping er Milano oplagt.
Er man mere interesseret i sport, vin og italiensk madlavning, er Milano også oplagt. Som fodboldkender ved man, at der både ligger AC Milan og Inter Milan i den enorme by. De to klubber er blandt Italiens bedste. Kan man opleve et Derby mellem disse to giganter i italiensk fodbold, er den skønne rejse til Gardasøen gjort magisk.
Gondolernes romantiske Venedig
En dagstur kunne også tages til den romantiske by Venedig.
Venedig har de romantiske sejlture rundt i kanalerne i gondoler. Den har historien, som en fragt- og forretningshovedstad. Og så har Venedig et bud på, hvordan vi løser situationen med de stigende vandstande.
Venedig er fuld af romantisk, udsøgt mad, vin og håb for fremtiden. Genialt til jeres rejse. I slipper dog ikke for fodbolden, selvom Venedig ikke har det bedste fodboldhold. Overalt i Italien køre tv’et med de lokale opgør konstant.