Hvad skal du se ved Gardasøen? Få 5 tips til unikke oplevelser her!

Denne guide til Gardasøen er lavet i samarbejde med Escapeaway.dk

På en kør-selv-ferie til Gardasøen venter der dig allerede på turen ned gennem Europa mange fantastiske oplevelser. Uanset om du vælger en rute ned gennem Frankrig, Schweiz, Tyskland eller Østrig, kan du undervejs besøge spændende seværdigheder og nyde landskaber, der bliver stadig smukkere desto tættere du kommer dit mål. Fremme ved Gardasøen giver en bil dig friheden til at udforske de bedste seværdigheder omkring søen i dit eget tempo.

Følg dit eget tempo

En bil er ganske vist ikke strengt nødvendig for at få en vellykket ferie ved Gardasøen. Her er således udmærket offentlig transport med busser og færger. Har du prøvet begge dele, vil du dog vide, at der er fordele ved at kunne køre omkring på egen hånd. Så slipper du for at stå i kø til færger eller busser, og ikke mindst kan du lettere besøge steder, som ellers er vanskelige eller umulige at nå med offentlig transport. I alle de større byer i området er der store betalingsparkeringspladser, som regel lige ved hovedvejen, men du kan også være heldig at finde gratis, mindre parkeringspladser.

Hvis du kører op i bjergene, kan vejene være ret smalle og snoede, men hovedvejen rundt om søen er en mere almindelig vej. På spidsbelastningstidspunkter skal du ganske vist nogle gange afsætte ekstra tid på grund af trafikken, men på andre tider af dagen kan der være meget stille. I begge tilfælde kan du fra vejen nyde smukke udsigter over Gardasøen og de omkringliggende bjerglandskaber.

Find det bedste hotel til din kør-selv ferie

Med din egen (eller en lejet) bil til rådighed har du optimale betingelser for at få mest muligt ud af din ferie ved Gardasøen. Udover gode transportmuligheder er det naturligvis lige så vigtigt at have en komfortabel base for ferien. Hos rejsebureauet Escapeaway finder du hoteller, villaer og ferielejligheder, som er omhyggeligt udvalgte og ideelle til en ferie med bil.

Læs mere om kør selv-ferie til Gardasøen hos Escapeaway

Hvad skal jeg se ved Gardasøen?

Gardasøen, der er Italiens største sø, ligger for foden af Alperne lige på kanten til Po-dalen. Langs den sydlige bred finder du strande og lave bakker, mens søen mod nord af omgivet af stejle bjerge, især langs den vestlige bred.

Tager du på en kør-selv ferie til Gardasøen, vil du fremme ved søen nok bruge en del af ferien på blot at nyde den afslappede stemning og de smukke omgivelser. Det vil dog være en skam, hvis du ikke også at udforske nogle af de mange seværdigheder og aktiviteter i resten af dette skønne område.

  • Sirmione: For enden af en smal landtange i Gardasøens sydlige ende ligger byen Sirmione, som den romerske digter Catullus allerede for over 2.000 år siden kaldte for en perle. Yderst på halvøen ligger ruinen af en villa, Grotte di Catullo, som måske, måske ikke i sin tid var bolig for digterens familie. Længere inde i selve byen vil du også mærke historiens vingesus, hvis du lægger vejen forbi Castello Scaligeri. Det er en af Italiens bedst bevarede borge, og den mest populære, historiske seværdighed ved søen.
  • Monte Baldo: Fra charmerende Malcesine, der ligger ved søens nordøstlige bred, kan du tage svævebanen op til Monte Baldo – en bjergkam der når op til 2.218 m over havets overflade – for at nyde den friske luft og de betagende udsigter. Tag gerne gode vandresko på og gå en tur ad områdets vandrestier. Bagefter kan du nede i Malcesine spadsere en tur i de hyggelige brostensbelagte gader under det imponerende middelalderlige Scaligero-slot og eventuelt slå dig ned på en af fortovsrestauranter eller få en hurtig forfriskning på et af byens gelateriaer.
  • Gardaland: Der ligger adskillige forlystelses- og temaparker i det sydøstlige hjørne af Gardasøen mellem Peschiera del Garda og Lazise. Heriblandt Italiens største og ældste forlystelsespark, Gardaland, med nok sjove forlystelser til at både voksne og børn kan bruge hele dagen her. På det samme område ligger det flotte Sea-Life-akvarium og Legoland-vandlandet, der i sig selv er det første af sin slags i Europa.
  • Strada della Forra: Er du på kør-selv-ferie til Gardasøen, er dette en af de mest spektakulære vejstrækninger, du kan køre en tur ad i din bil. Denne smukke vejstrækning på vestbredden af Gardasøen, som blev åbnet i 1913, kaldte Winston Churchill for ”verdens ottende vidunder”.
    Vejen er blandt andet blevet brugt som en spektakulær kulisse for en biljagt i James Bond-filmen “Quantum of Solace”. Her kørte Daniel Craig sin Aston Martin med speederen i bund og kugler fløjtende om ørene.
    Du finder indkørslen til Strada della Forra mellem tunnelen, der fører til Campione del Garda, og byen Limone sul Garda. Du bliver hurtigt ført op i højden, så du får flotte udsigter for søen, før vejen bogstaveligt talt skærer gennem bjergene ind i landet, før du når Val di Brasa og Pieve di Tremosine, der er en af de mest idylliske landsbyer i Italien.
  • Verona: Der ligger en helt perlerække af byer rundt om søen såsom havnebyen Salò og citronbyen Limone sul Garda med stemningsfulde gader, torve og promenader. Dem kan du nemt fordrive det meste af tiden på at udforske. Har du god tid, er det på en kør-selv-ferie til Gardasøen dog oplagt også tage på længere udflugter i resten af regionen. Der er for eksempel ikke langt til Verona, som er kendt for sin romerske arena. Den benyttes nu til dags til opera-forestillinger, men er bare én af mange interessante seværdigheder i byen.