Det italienske mesterskab har sjældent set mere åbent ud end nu, hvor Serie A går ind i sin 125. sæson. Sidste års opløbsstrækning bød på drama til sidste spilleminut, og forventningerne til 25/26-kampagnen er derfor skrudded helt op: kan vi få endnu en fotofinish, eller sætter et hold sig på tronen tidligt? Én ting er sikkert – kvaliteten i toppen er forbedret, og midterholdene er blevet mere dristige, hvilket lover intensitet fra første spark.
Nye trænerkonstellationer, taktik-tendenser og markante sommertransfers har allerede sat kog under debatten. Mens nogle klubber har trimmet trupperne for at få plads til unge talenter, har andre investeret tungt i profiler, som skal levere fra dag ét. Samtidig har ligaen strammet de økonomiske licenskrav, og indførelsen af en justeret VAR-protokol forventes at øge kampflowet – små detaljer, der kan vippe marginalerne, når guldet skal fordeles.
På disse sider zoomer vi ind på fem mulige mestre, der alle har realistiske chancer for at løfte Scudettoen i maj 2026. Napoli, Inter, Juventus, Milan og Atalanta har hver især grund til optimisme, men de jagtes tæt af sultne outsidere fra Rom, Firenze og Torino. Uanset hvem du holder med, tegner sæsonen til at levere det, Serie A gør bedst: taktisk skak, følelsesladede tifos og øjeblikke, der går direkte i historiebøgerne.
Bud 1: Napoli – Forsvarende mestre i form
Med den historiske scudetto fra 24/25 frisk i erindringen ligner Napoli et hold, der ikke har i sinde at slippe grebet om toppen. Klubben har formået at fastholde stjerneduoen Osimhen-Kvaratskhelia, mens den centrale akse med Lobotka, Østigård og Meret giver kontinuitet i både opspil og defensiv struktur. Den nye sportsdirektør har desuden hentet dybde på back-pladserne og en roterbar sekser, hvilket skulle sikre, at Luciano Spallettis velkendte 4-3-3 kan køre uforstyrret i de tætte vintermåneder.
Det største våben er dog fortsat den elektriske hjemmebanestemning på Stadio Diego Armando Maradona, hvor Napoli ikke har tabt en ligakamp siden februar 2024. Kan de undgå langtidsskader på fronttrioen og holde fast i det aggressive genpres, står de med måske det mest komplette mester-DNA i ligaen – og det gør de himmelblå til førsteprioritet på enhver liste over favoritter i den kommende sæson.
Bud 2: Inter – Drømmen om double fortsætter
Simone Inzaghi har forvandlet Inter til en maskine, der sluger point og titler, og efter sidste sæsons imponerende doublejagt kommer de blåsorte ind i 25/26-kampagnen med samme sult. Kontinuiteten er til at få øje på: den tre-mands defensiv, der ledes af Bastoni, skræmmer stadig modstanderne, mens Barella og Çalhanoğlu fortsætter som motorvejen mellem forsvar og angreb. Fansene på Giuseppe Meazza tør allerede drømme om at gentage bedriften fra 2024/25, hvor Scudettoen og Coppa Italia endte på Corso Vittorio Emanuele.
Sommerens transfermarked har set Inter agere målrettet snarere end vildt. Den store investering er foretaget i en ny nier, der kan aflaste og supplere Lautaro Martínez, mens wingback-positionerne er blevet styrket med en eksplosiv højreside, der gør holdet endnu sværere at læse. Inzaghi har samtidig fastholdt kernen af truppen, så kombinationen af indarbejdede automatismer og frisk kvalitet kan give holdet det sidste skub i Champions League – uden at det går ud over Serie A-fokus.
Skal drømmen om en ny double blive til virkelighed, afhænger meget af truppens fysiske tilstand i foråret og Inzaghis evne til at rotere uden at tabe rytmen. Inter skal også håndtere presset fra konkurrenter, der nu ser dem som målestokken, og balancere en intens europæisk kalender. Lykkes det at holde Lautaro skadesfri, fastholde den defensive soliditet og integrere de nye profiler hurtigt, er der dog ingen tvivl om, at det blå-sorte tog kan buldre videre mod endnu et mesterskab.
Bud 3: Juventus – Rekonvalescens eller genfødsel?
Efter et par sæsoner præget af pointstraf, skader og konstant støj fra bestyrelseslokalet står Juventus foran en kritisk sæson, hvor klubbens selvforståelse som Scudetto-kandidat igen skal bekræftes. Den sportslige ledelse har fastholdt en kerne af rutine i form af Bremer, Danilo og Szczęsny, men har samtidig givet plads til de unge egenudviklede kort som Nicolò Fagioli og Kenan Yıldız – et miks, der enten kan munde ud i sårbar rekonvalescens eller spirende genfødsel.
På transfermarkedet er der handlet med kirurgisk præcision: en dynamisk sekser à la Teun Koopmeiners skal give midtbanen balance, mens en teknisk stærk wingback hentes for at understøtte et mere modigt 3-5-2. Foran forventes Dusan Vlahović og en nu helt fit Federico Chiesa at bære målbyrden, støttet af en bredere bænk end længe set i Torino. Holdet ser stærkere ud på papiret end sidste år – spørgsmålet er, om det kan omsættes til stabilitet på banen.
Nøglen bliver tempoet i genpresset og evnen til at vinde de tætte kampe, som tabte titelkandidaturet forrige sæson. Lykkes det nye taktiske setup at frigøre kreativiteten uden at gå på kompromis med den berømte Juventus-defensiv, kan Allegri & co. tage et skridt fra rekonvalescens til reel mesterskabskurs. Fejler balancen, risikerer Bianconeri endnu en sæson som betragter snarere end trofæjæger.
Bud 4: AC Milan – Ungdommens energi og erfaring
Milan har brugt de seneste sæsoner på at forynge truppen uden at miste sit erfarne rygrad, og netop kombinationen af Rafael Leão, Theo Hernández og den genopstandne Sandro Tonali giver ro til de nye kometer som Francesco Camarda og Jan-Carlo Simic. Hvis Stefano Pioli fastholder det fleksible 4-2-3-1, hvor Leão får frihed til at vandre, kan rossoneri udnytte fart på kanterne og gennembrudskraft centralt, mens Mike Maignan bagtil fortsat fungerer som “sweeper-keeper” og leder. Et tidligt sommerkøb af en fysisk stærk nier – rygterne peger på Benjamin Šeško – kan samtidig give det sidste stykke kynisme, som manglede i de tætte kampe i sidste sæson.
Økonomisk har klubben styr på Financial Fair Play, og den brede bænk med profiler som Yacine Adli, Tijjani Reijnders og det nyindkøbte midterforsvarstalent Riccardo Calafiori giver mulighed for at rotere uden markant kvalitetstab. Nøglen bliver at holde de erfarne spillere skadesfri gennem et tæt kampprogram samt at dosere ungens spilleminutter, så energien ikke brænder ud før foråret. Lykkes balancen mellem ungdommens vovemod og de gamles kølighed, står Milan med en reel chance for at hæve Scudetto nr. 20 og sy den anden stjerne på brystet.
Bud 5: Atalanta – Taktisk vidunder og stabilitet
Gian Piero Gasperini har for længst cementeret sit ry som taktisk arkitekt, og hans Atalanta går ind til 25/26-sæsonen med en sjælden kombination af kontinuitet og mod. Holdet mestrer skiftet mellem 3-4-2-1 og 3-4-1-2 uden at miste den karakteristiske højintensive presstil og lave fejlmargin i boldomgangen, hvilket gav dem både en pokaltitel og en top-4-placering sidste år. Kernespillerne – Koopmeiners som motor, Ederson som dynamo og Scalvini som elegant stopklods – er blevet fastholdt, mens Lookman og Scamacca fortsat leverer uforudsigelighed og mål.
Nøglen denne sæson bliver at holde skadesfrekvensen nede og rotere klogt i de europæiske kampe, noget den bredere trup nu giver mulighed for med tilføjelser som den alsidige Holm og den erfarne Mandragora. Lykkes Gasperini med at opretholde intensiteten over 38 runder, kan Atalanta bryde glasloftet, for de har allerede vist, at de kan slå både Juventus, Inter og Napoli på dagen. Stabilitet i kulissen, et veltrimmet akademi og et publikum i Bergamo, der tror mere end nogensinde, gør La Dea til et ægte outsider-bud på Scudettoen.
Nøgler til succes: Transfers, truppedybde og taktik
Sommeren har allerede vist, at Serie A-klubberne ikke tøver med at investere strategisk: Napoli har sikret sig en ny venstreback for at aflaste Olivera, Inter har fisket en fleksibel sekser i Bundesligaen, mens Juventus fortsat jagter en kreativ 10’er, der kan forbinde midtbane og angreb. For alle fem bejlere handler det om at ramme den perfekte balance mellem nytilkomne profiler og den eksisterende stamme, så man undgår både løneksplosioner og identitetskriser i omklædningsrummet.
Men selv den stærkeste trup falder igennem uden skarpt definerede principper på banen. Inters Inzaghi finpudser sin 3-5-2 til at presse højere, Gasperinis Atalanta satser stadig på rotationspres og vertikale løb, mens Milan eksperimenterer med en hybrid-4-3-3, der kan spejle modstanderes formationer. Den klub, der formår at rotere klogt, bevare intensiteten gennem vinteren og justere taktikken kamp for kamp, vil stå med den største guldchance, når støvet lægger sig i maj 2026.
Mulige overraskelser: Dark horses og udfordrere
Mens de fem store klubber fortsat dominerer overskrifterne, lurer flere potentielle overraskelser i skyggerne, og den endelige Serie A stilling er langt fra givet på forhånd. AS Roma har med en forstærket midtbane og et mere direkte presspil under De Rossi vist, at de kan slå topholdene på deres bedste dage. Får de Paulo Dybala og Tammy Abraham skadesfri, kan hovedstadsklubben hurtigt blande sig i medaljekampen.
Fiorentina har rodet længe med at konvertere boldbesiddelse til point, men købet af en målgarant i front samt en erfaren defensiv dirigent kan blive det sidste puslespil. Kombineres Vincenzo Italiano-boldens høje pres og intense wing-spil med mere kynisme, er en Top-4 placering ikke urealistisk.
Lazio er også svære at afskrive. Maurizio Sarri har stadig en klar spillestruktur, og hvis Luis Alberto bliver, kan romerne ride videre på deres velkendte 4-3-3. Hold øje med de unge kanter fra Primavera-leddet; deres gennembrud kan give den ufarlige bænk et tiltrængt adrenalinsus og flytte Biancocelesti tættere på guldkampen.
Endelig bør vi nævne Torino og Bologna som outsiders. Begge har bygget stabilitet over flere sæsoner, og med få men præcise investeringer – især en ekstra målmand for Torino og en dybdeløber til Bolognas midtbane – kan de blive drilske. De har intet at tabe, møder top-5 uden nerver og kan stjæle de point, som i sidste ende afgør mesterskabskabalen.
Gardasøen.dk