Udgivet i Alle artikler

63 10 59 93 - Er det spam eller salg?

Af Gardasøen.dk

“Ringer din telefon også fra 63 10 59 93 - og lægger de på, så snart du svarer?”

Det mystiske nummer har på blot få uger sat gang i snakken i danske Facebook-grupper, på Trustpilot og i vores egen indbakke her på Gardasøen.dk. Feriedrømme ved Italiens største sø bliver trods alt lidt mindre idylliske, når skærmen blinker med endnu et uopfordret opkald. Derfor zoomer vi ind på fænomenet: Hvem gemmer sig bag 63 10 59 93, er det spam eller blot aggressivt salg - og vigtigst af alt, hvordan stopper du det?

I denne artikel samler vi brugernes erfaringer, vores egne tests og de juridiske regler, så du hurtigt kan afgøre, om du trygt kan tage telefonen, eller om den bør en tur i sortlisten. Læs med, og få svar på alt fra mulige afsendere til dine rettigheder som forbruger - og naturligvis de konkrete trin, der får stilhed i røret igen.

63 10 59 93 – hvad ved vi om nummeret?

“63 10 59 93” dukker igen og igen op i danske Facebook-grupper, på telefonfora og i kommentarsporene til vores egne artikler. Fællesnævneren er irritation: Nummeret ringer gentagne gange, som regel i dagtimerne, men lægger hverken besked eller præsenterer sig tydeligt. Mange fortæller, at der bliver lagt på få sekunder efter, at de har taget telefonen - ofte ledsaget af den velkendte brummen af kontorstøj i baggrunden.

På Gardasøen.dk følger vi ikke kun italienske søperler, men også de små ting i hverdagen, som kan få pulsen op, når man i stedet drømmer sig væk til Limone eller Lazise. Vores læsere består af rejselystne danskere, og de rammes lige så ofte af uønskede opkald som alle andre. Derfor har vi samlet brugerberetninger, offentligt tilgængelige opslag og vores egne testopkald for at svare på spørgsmålet: Hvem ringer - og hvorfor?

Indtil videre peger alt på, at nummeret - sammen med flere beslægtede - anvendes af ASE (Ase fagforening) eller et eksternt telemarketingbureau, der sælger fagforeningsmedlemskaber og relaterede arbejdslivs-ydelser. Metoden er klassisk telemarketing:

  • Gentagne, uopfordrede opkald - ofte én gang om måneden.
  • Skiftende numre i samme nummer-serie, så blokering bliver sværere.
  • Manglende telefonsvarerbesked og hurtige nedlægninger ved svar.

For nogle vil det blot være et irriterende bip midt i arbejdsdagen; for andre kan det opleves som decideret spam. I denne artikel gennemgår vi, hvad der kendetegner opkaldene, hvordan du skelner legitimt salg fra ulovlig spam, og - vigtigst - hvordan du får ro i telefonen igen.

Hvem ringer – ASE eller et telemarketingbureau?

Det store spørgsmål er naturligvis: Hvem står bag, når din telefon plinger med 63 10 59 93? Alt peger på, at det enten er ASE - tidligere kendt som “ASE fagforening” - eller et eksternt telemarketingbureau, der ringer på deres vegne.

Hvad vil de opnå?

  • Salg af medlemskab - klassisk hvervning til ASE’s fagforenings- og A-kassepakker.
  • Opgradering af eksisterende kunder - f.eks. ekstra lønsikring eller juridisk rådgivning.
  • “Arbejdslivs-ydelser” - kurser, karriererådgivning eller forsikringer, som ofte pakkes ind som en gratis service, men kræver et underliggende medlemskab.

Hvorfor bruger de et bureau - Og skiftende telefonnumre?

  1. Stordriftsfordele
    Telemarketingbureauer har dedikerede call-centre, der kan ringe tusindvis af danskere op på kort tid. Det er billigere end at have egne ansatte tilknyttet.
  2. Performance-sporing
    Ved at rotere mellem mange numre kan bureauet måle, hvilke kampagner og tidspunkter der virker bedst - hvert nummer tilskrives en bestemt liste eller kampagne.
  3. Omgåelse af blokeringer
    Mange brugere blokerer første gang, de oplever et uønsket opkald. Skiftende numre giver derfor længere “levetid”, før de rammer en mur af blokerede kontakter.
  4. Brand-buffer
    Skulle samtalen give en dårlig oplevelse, er det bureauets medarbejder - ikke ASE - der “får skylden”. Det giver virksomheden afstand og mulighed for at henvise til, at opkaldet kom fra en ekstern partner.

Ærligt salg eller irriterende spam?

Grundlæggende er det legitimt for en fagforening eller dens bureau at kontakte egne medlemmer eller personer, som udtrykkeligt har givet samtykke. Problemet opstår, når:

  • opkaldet sker helt uopfordret - du har aldrig haft kontakt med ASE,
  • der ikke efterlades besked på telefonsvareren,
  • der lægges på, så snart du tager telefonen, eller
  • numrene skifter i en lind strøm, hvilket gør det svært at framelde sig.

Alle disse kendetegn passer præcist på 63 10 59 93, og derfor ender oplevelsen for mange som irriterende spam snarere end et velmenende service-opkald.

Konklusionen? Chancerne er høje for, at det er ASE eller et bureau i deres navn, men metoden - hyppige, uopfordrede opkald fra skiftende numre - er klassisk telemarketing. Om du tager telefonen næste gang, afhænger derfor af din tålmodighed og lyst til at høre et salgspitch om fagforening og forsikring.

Typiske kendetegn ved opkaldene

Mange læsere beskriver den samme, genkendelige rytme, når 63 10 59 93 - eller et af dets “søster-numre” - dukker op på displayet. Her er de mest rapporterede træk:

  1. Hyppige, men ujævne opkald
    Opkaldene kommer typisk én gang om måneden - ofte i “bølger”, hvor flere opkald lander inden for få dage.
    Visse brugere oplever, at der ringes igen kort tid efter, hvis de afviser opkaldet første gang.
  2. Skiftende numre fra samme “familie”
    Ud over 63 10 59 93 ses numre som 63 10 59 94 og 70-numre, der alle leder tilbage til samme callcenter.
    Det gør det sværere at blokere alle opkaldene på én gang og er et klassisk tegn på predictive dialer-software, der fordeler trafikken over flere linjer.
  3. Ingen besked på telefonsvarer
    Lægges der ikke besked, skyldes det oftest, at dialeren automatisk dropper opkaldet, hvis ingen medarbejder er ledig i samme sekund, du svarer.
    Seriøse virksomheder efterlader som regel et callback-nummer eller en kort forklaring - telemarketingkampagner gør det sjældent.
  4. Kontorstøj i baggrunden & pludselige afbrydelser
    Når der endelig er hul igennem, hører man typisk keyboard-klik, mumlen eller headsets fra andre sælgere.
    Hvis systemet registrerer, at samtalen ikke udvikler sig hurtigt nok, kan den blive koblet ned automatisk - deraf oplevelsen af, at “de bare lægger på”.
  5. Samme pitch - ny sælger
    Flere fortæller, at de igen og igen får “et kort tilbud om fagforeningsmedlemskab hos ASE”, men aldrig taler med den samme person to gange.
    Udskiftningen af sælgere skyldes, at bureauet ofte kører rotationsvagter, hvor nye agenter arver “varme leads”.

Disse mønstre passer som hånd i handske på et klassisk telemarketing-setup, hvor et eksternt bureau ringer ud på vegne af en virksomhed - her formodentlig ASE fagforening. De automatiserede dialere giver høj effektivitet (flere kald i timen), men efterlader modtageren med følelsen af spam: gentagne opkald, ringe gennemsigtighed og manglende respekt for høflige afvisninger.

Spam eller legitimt salg – hvordan skelner du?

Før du svarer positivt - eller bliver irriteret - kan du med fordel stille dig selv (og den, der ringer) et par hurtige kontrol­spørgsmål:

  1. Har du nogensinde givet samtykke?
    • Har du udfyldt en konkurrence, tilmeldt dig et nyhedsbrev eller krydset "ja tak til opkald" et sted?
    • Hvis du ikke kan huske det - eller de ikke kan dokumentere det - er opkaldet formentlig ulovligt.
  2. Kan de identificere sig entydigt?
    • Seriøse firmaer starter med navn, virksomhed, formål og henvisning til samtykke.
    • Vage formuleringer som "vi ringer i samarbejde med flere fagforeninger" er et faresignal.
  3. Matcher historien dine forventninger til en fagforening?
    • ASE (eller en ægte fagforening) taler normalt om medlemsfordele, a-kasse, lønforsikring - ikke om lotterier, investeringer eller gratis gaver.
    • Spørg direkte: "Er du ansat hos ASE - eller hos et bureau?"
  4. Beder de om personlige eller følsomme data?
    CPR-nr., betalingskort, MitID-koder, kopi af pas hører ALDRIG hjemme i et koldkald.
    • Den lovlige fremgangsmåde er at sende dig et sikkert link eller en mail, hvor du selv kan taste oplysninger.
Husk markedsføringsloven
  • Uopfordrede salgsopkald til forbrugere er kun tilladt, hvis du har givet forudgående og udtrykkeligt samtykke - ellers risikerer afsenderen bøder.
  • Fagforeninger er ikke på listen over kategorier (aviser, velgørenhed mv.), der må ringe uden samtykke.
  • Du kan altid kræve indsigt i, hvor de har dine oplysninger fra, og få slettet samtykket jf. GDPR.

Kort tjekliste, hvis du er i tvivl:

  • Bed om at få tilbuddet på mail - seriøse aktører siger ja.
  • Spørg hvor og hvornår du har givet samtykke - og noter svaret.
  • Afslut høfligt: "Jeg ønsker ikke flere opkald, slet venligst min registrering."
  • Registrér tidspunkt og nummer - brug det, hvis du vil klage til Forbrugerombudsmanden.

Kan de ikke give klare svar, eller virker dialogen presset, er det klogeste at lægge på og markere opkaldet som spam i din telefon.

Sådan stopper du opkaldene

Du behøver ikke finde dig i konstante afbrydelser fra 63 10 59 93 - eller andre numre, ASE (eller deres bureau) måtte bruge i næste uge. Følg trinene herunder, så minimerer du risikoen for fremtidige opkald.

  1. Bed om at blive frameldt - mens du har dem i røret
    Så snart du får en levende person på linjen, kan du med ro i stemmen sige: “Jeg ønsker ikke markedsføringsopkald. Slet venligst mit nummer fra jeres ringeliste.”
    • Notér dato og tidspunkt for samtalen - det er din dokumentation, hvis opkaldene fortsætter.
    • Spørg hvem de ringer for, og hvilket samtykke de mener at have. Ofte falder historien hurtigt sammen.
  2. Anmod om sletning af markedsførings­samtykke
    Telemarketingbureauer hævder somme tider, at du “en gang har deltaget i en konkurrence”. Hvis du ikke kan genkende det, har du ret til at få:
    • En kopi af samtykket - eller en bekræftelse på, at det ikke eksisterer.
    • Slettet dine data jf. GDPR artikel 17 (“retten til at blive glemt”).
  3. Bloker nummeret på din telefon
    De fleste smartphones har en indbygget blokerings­funktion: Tryk længe på nummeret → “Bloker” / “Føj til blacklist”.
    Husk dog, at bureauet ofte skifter numre - se næste punkt.
  4. Brug spamfiltre og opkalds-apps
    Gratis apps som Truecaller, Hiya eller danskudviklede Mit Digitale Selvforsvar flagger kendte salgsnumre automatisk og kan sende dem direkte til telefonsvareren.
  5. Tilmeld dig Robinsonlisten
    borger.dk tager tilmeldingen under to minutter. Virksomheder må herefter ikke ringe til dig uden udtrykkeligt samtykke. OBS: Det stopper ikke meningsmålinger eller velgørenhed, men kommercielle opkald er forbudt.
  6. Fortsætter generne? Kontakt Forbrugerombudsmanden
    Hvis du:
    • Allerede har frameldt dig, og
    • Er på Robinsonlisten,
    men stadig modtager opkald, kan du indgive en klage via forbrugerombudsmanden.dk.
    Vedlæg dine noter, evt. skærmbilleder af opkalds­loggen, og beskriv forløbet. Myndigheden kan udstede bøder - og det plejer at få selv de mest ihærdige sælgere til at lægge røret.

En sidste tommelfingerregel: Opgiv aldrig CPR, betalings­oplysninger eller MitID-koder over telefonen, uanset hvor “officielt” opkaldet lyder. Seriøse udbydere sender et brev eller en e-mail, hvis de har brug for dokumentation.

Sikkerhed og dine rettigheder

Selv om opkaldene fra 63 10 59 93 formentlig “kun” handler om fagforenings­medlemskab, bør du behandle alle uopfordrede salgs­henvendelser med samme sundskepsis som decideret telefonsvindel.

Del aldrig følsomme oplysninger pr. Telefon

  • CPR-nummer - kan misbruges til identitets­tyveri og kreditoptagelser.
  • Betalings- og kortoplysninger - seriøse organisationer beder dig aldrig læse kortnummer eller NemKonto højt.
  • MitID-koder, engangskoder eller nøgle­oplysninger - hverken banker, offentlige myndigheder eller fagforeninger må indhente disse via telefon.

Bed om skriftlig dokumentation

Er du i tvivl om, hvem du taler med, så stop samtalen høfligt og bed dem sende materialet som e-mail eller brev. Seriøse afsendere vil altid kunne:

  1. Identificere sig klart (navn, stilling, firma, CVR-nr.).
  2. Dokumentere, hvorfra de har dit nummer, og hvilket samtykke de mener at have.
  3. Fremsende tilbuddet på skrift, så du kan gennemlæse det i ro og mag.

Dine gdpr-rettigheder

Rettighed Hvad betyder det? Sådan bruger du den
Indsigt Se hvilke persondata de har om dig, og hvorfor. Send en anmodning om indsigt til deres dataprotektion/kundeservice-mail.
Sletning (“retten til at blive glemt”) Få dine data slettet, når de ikke længere er nødvendige - inkl. markedsførings­samtykke. Kræv skriftligt bevis på, at oplysninger og samtykke er slettet.
Indsigelse mod direkte markedsføring De må ikke ringe eller e-maile reklamer, når du gør indsigelse. Angiv tydeligt: “Jeg gør indsigelse mod al fremtidig markedsføring.”
Dataportabilitet Få dine oplysninger udleveret i et læsbart format. Nyttigt, hvis du vil flytte medlemskab til en anden aktør.

Hvis du allerede har givet informationer eller sagt “ja”

  1. Kontakt banken, hvis du har udleveret kort- eller kontooplysninger - få kortet spærret.
  2. Træk dit samtykke tilbage skriftligt. Du har 14 dages fortrydelsesret på telefonkøb.
  3. Anmeld det til Forbrugerombudsmanden og evt. politiet, hvis du føler dig snydt.
  4. Overvåg din kredit (fx via Experian eller e-boks-advarsler) for tegn på identitets­misbrug.

Med andre ord: Bevar roen, beskyt dine data, og brug dine rettigheder aktivt. Så undgår du, at et irriterende opkald udvikler sig til et dyrt eller usikkert bekendtskab.