Familiecamping ved Gardasøen – her er 6 bud på hvad I kan opleve

Når man er en hel familie, der skal afsted på ferie, så kan det godt være svært at finde en destination, som gør alle glade. Særligt hvis denne familie både består af forældre, teenagere, mindre børn og måske endda babyer.

Man vil selvfølgelig helst på en ferie, hvor alle er glade, og hvor alle hygger sig, men er det overhovedet muligt? Det kan det faktisk være, hvor hvis man eksempelvis vælger at tage på familiecamping ved Gardasøen, er der en masse forskellige at lave – altså noget til enhver smag. Du kan læse mere om at holde ferie ved Gardasøen på rejsertilitalien.dk, og ellers så se med herunder og få inspiration til nogle af de ting, som I kan opleve, når I er på campingferie ved Gardasøen.

De smukke byer omkring Gardasøen

Gardasøen befinder sig på et større områder, hvor der også er en masse forskellige byer, som man kan vælge at besøge. I en af byerne vil det være en ide at finde en campingplads, som man kan bo på i løbet af sin ferie, men der er også andre smukke byer i området, som vil være et besøg værd.

Der er Lazise, som nok er den mest turistede by, og som altså egner sig ret godt til familier, som vil være sikre på, at der er noget for alle. Så er der også en by som Moniga del Garda, som er for dem, der gerne vil møde nogle af de lokale mennesker i området. Ellers er der også nævneværdige byer som Limone, Salo, Tignale, Malcesine og Bardolino, som man også kan tage med i sine overvejelser, hvis man holder sin ferie ved Gardasøen.

Gardaland: en forlystelsespark for alle

Når man er på ferie ved gardasøen, og man leder efter nogle gode oplevelser, hvor hele familien kan være med, så skal man helt sikkert overveje et besøg til Gardaland, som er Italiens allerstørste forlystelsespark – den er faktisk endda større end Disneyland i Paris, så det siger i hvert fald lidt om størrelsen på parken.

I Gardaland er der nogle vilde attraktioner for de større børn og voksne, men der er også en afdeling med nogle sjove forlystelser for de små børn. Derudover er der også en masse legepladser, et rigtig stort sørøverskib og mange flere sjove ting, som gør, at man sagtens kan få en hel dag til at gå der.

Lige netop Gardaland er et meget populært sted, og derfor kan man også med fordel planlægge at komme på et tidspunkt, hvor alle turisterne ikke er der – det giver i hvert fald den bedste oplevelse. Nogle gode tips er blandt andet at komme på tirsdage og torsdage.

Derudover er det også et godt tip at blive i Gardaland til om aftenen – både fordi der typisk ikke er lige så mange mennesker, og fordi der er tændt op for lys, shows og den gode stemning. Gardaland er i hvert fald et sted, hvor man sagtens kan tage hele familien med og få en rigtig god oplevelse.

Vandlandet Caneva World

Hvis man er en familie, hvor der er rigtig mange, både børn og voksne, som er glade for vand, så er det da også oplagt at tage et smut til Caneva World. Det er nemlig et rigtig stort vandland med en masse vandaktiviteter og vandrutchebaner til både de store og de helt små. En besøg i Caneva World er i hvert fald en rigtig god ide, hvis man er en familie, der er vilde med aktiviteter, der involverer vand.

En tur i dyreparken Parco Natura Viva

Noget, som helt sikkert også vil være et hit i mange forskellige børnefamilier, er en tur i dyrepark. Dyr er nemlig noget, som kan fascinerer mange forskellige mennesker i mange forskellige aldersgrupper, og dyreparken Parco Natura Viva, som ligger i nærheden af Gardasøen, er derfor en anden oplevelse, som man kan hoppe ud i.

Parco Natura Viva er inddelt i to dele. I den første del kører man igennem en rigtig flot dyrepark i bil, hvor man kan se dyrene gå frit rundt på nogle små ø-lignende områder. Den anden del ar parken minder derimod mere om en almindelig zoologisk have, som faktisk særligt er kendt for ara papegøjerne, som flyver frit rundt omkring i parken. Så det er altså et bud på en god oplevelse, hvor alle i familien formentlig også vil få rigtig meget fornøjelse ud af det.

Shopping for hele familien

Noget, som mange familier nok også kan blive enige om, er shopping. De fleste synes nemlig, at det er hyggeligt nok at komme ud på nogle spændende markeder og opleve nogle små butikker, som vi ikke har hjemme i Danmark. I området omkring Gardasøen er der en del forskellige muligheder.

Hvis man godt kan lide at shoppe i større centre, som er lidt mere moderne, så er der eksempelvis det store indkøbscenter Il Leone i flere etager, som ligger lige udenfor en lille by, der hedder Lonato. Der er også det store æbleformede shoppingcenter La Grande Mela, hvor der er rig mulighed for at få shoppet en masse – det vil både store og små sikkert elske.

Hvis man ikke er så meget til den type shopping, der foregår i de store shoppingcentre, så er der også en masse hyggelige markeder i nærheden af Gardasøen. Her kan man opleve den unikke stemning, som typisk er på de lokale markedspladser – den slags steder, hvor man kan prutte om prisen og spotte nogle unikke ting – og nogle knap så unikke ting, som mest af alt ligner skrammel. Men det hele er en del af oplevelsen.

Bjergvandring til Santuario della Madonna Corona

Hvis nogle af de ældre medlemmer af familien har lyst til at komme ud og opleve noget spændende kultur og historie, så er det også muligt med en gåtur op til Santuario della Madonna Corona kirken, som ligger på en bjergskråning.

Denne kirke ligger på den østlige side af Gardasøen og giver helt bestemt en anden oplevelse end at være nede ved Gardasøen. Hvis man er til den slags, vil det helt sikkert være en uforglemmelig oplevelse at besøge denne kirke og er noget, man med fordel kan gøre – med eller uden børnene.