Krydsord ordliste for Jordstykke

Er du krydsordsentusiast - og elsker du følelsen af at få de sidste felter til at falde på plads, ligesom når udsigten over Gardasøen pludselig åbenbarer sig bag en snoet bjergvej? Så er du landet det helt rigtige sted!

På Gardasøen.dk guider vi normalt til italienske badebyer, skjulte strande og lokale trattoriaer - men i dag kaster vi et beslutsomt dansk lys over et af krydsordsverdenens mest sejlivede nøgleord: “Jordstykke”. Uanset om du kæmper med tre små bogstaver eller en lang tolvrækker, finder du i denne ordliste de præcise løsninger, forklaringerne bag dem og et par smarte genveje til næste gang blyanten går i stå.

Vi zoomer ind på alt fra korte hverdagsord som eng og lod til mere tekniske størrelser som matrikel og byggegrund. Undervejs får du tips til at knække ledetråden, spotte de typiske endelser - og ikke mindst skelne mellem de konkrete, de juridiske og de overførte betydninger.

Klar til at opdage endnu en lille “skjult perle” - denne gang i krydsordets verden? Dyk ned i ordlisten herunder, og lad os sammen få hver en stump jordstykke til at passe perfekt ind.

Jordstykke – 3-4 bogstaver

De helt korte opslagsord er krydsordsløsningernes guldkorn, fordi de ofte kan sættes ind tidligt og dermed låse de længere svar op. Når ledetråden blot lyder “jordstykke” - uden yderligere kontekst - er det derfor oplagt først at afprøve de 3-4 bogstavsløsninger, som dukker op igen og igen i danske krydsord.

1. LOD - klassisk trebogstavsløsning om det lille stykke jord, ofte i landbrugs- eller kolonihavesammenhæng.
2. ENG - græsbevokset jordstykke, tit fugtigt og naturligt, men kan også bruges billedligt om et “grønt område”.
3. AGER - gammelt, men stadig brugt ord for dyrket mark; optræder jævnligt i krydsord pga. vokal-konsonant-vokal-konsonant-rytmen.
4. MARK - det mest hverdagsnære synonym, både som landbrugsmark og i overført betydning: “et nyt forsknings-mark”.
5. JORD - helt konkret muld, men i krydsord ofte anvendt som samlebetegnelse for et lille stykke land.
6. VANG - ældre betegnelse for indhegnet mark; kan snyde, fordi det i moderne tale mest lever i stednavne som “Galgebakken Vang”.
7. TOFT - arkaisk ord for gårds byggegrund; krydsordsløserens ven takket være det sjældne bogstav f.
8. PLOT - engelsklån, typisk i bygge- og ejendomsjargon (“building plot”); dukker op, når konstruktøren vil variere den klassiske “grund”.

Bemærk hvordan listen spænder fra det helt konkrete - lod, mark, jord - til ord, der klinger mere historisk (vang, toft) og dermed kan virke fremmede, hvis man ikke har landbrugs- eller middelalderordforrådet i baghovedet. Krydsordskonstruktører elsker at blande disse niveauer for at holde os skarpe.

Et godt tip er at kigge på de krydskørende bogstaver: mangler du fx g som tredje bogstav, indsnævres feltet hurtigt til eng eller vang. Kommer der et p først, er svaret næsten altid det import-farvede plot. Dét er små greb, der gør de korte jordstykker til store hjælpere i resten af krydsordet.

Jordstykke – 5 bogstaver

Fem bogstaver er den klassiske “mellem­distance” i krydsord, hvor lede­tråden jordstykke både kan pege på noget helt konkret - et stykke land, man kan gå ud og måle op - og på mere abstrakte felter, hvor man kun “besidder” området i overført betydning. Her er de hyppigste bud, du møder i danske kryds & tværs.

• GRUND - den mest brugte løsning; et stykke bar jord, ofte i byzone, klar til byggeri.
• AREAL - teknisk term for flademål; favner alt fra villahaver til lufthavns­områder.
• TOFTE - gammel dagligdags betegnelse for husmandslod; ses ofte i historiske eller dialektale sammenhænge.
• NICHE - billedlig “lomme” eller afgrænset område (fx et markeds­niche); krydsordet spiller her på, at man taler om sit “felt”.
• ARENA - jord­stykke i betydningen “skueplads” eller “kamp­plads”; typisk brugt når temaet er sport, politik eller debat.

Løsningen afsløres ofte af allerede indtegnede bogstaver: et D som sidste konsonant peger mod grund, mens et i-midt i ordet ( _ i _ h e ) næsten altid giver niche. Kig også efter synlige endelser - -nd og -al - samt vokalmønstre (tofte er eneste kandidat med o-e). Og husk: står du med en metaforisk ledetråd som “særskilt felt”, er svaret sjældent belagt med muld; det er snarere niche eller arena.

Jordstykke – 6 bogstaver

Når du møder en ledetråd på seks bogstaver til jordstykke, er det første ord, mange løserhjjerner tjekker, det klassiske parcel. Det er den myndigheds‐ og mæglersikre betegnelse for et afgrænset stykke jord, typisk i et villakvarter, og bogstavfølgen p-a-r-c-e-l er nem at genkende i krydsede felter, især fordi c-et sjældent optræder andre steder i kategorien.

Parcel dækker den helt konkrete grund, mens de to andre 6-bogstavsbud oftere optræder i et mere overført eller teknisk lag: domæne og sektor. Disse ord strækker sig væk fra matriklen og ind i sprogets billedlige verdener - men krydsordsløseren skal alligevel kende dem, for de falder stadig under paraplyen “jordstykke” i ordbøgernes brede synonymlister.

Domæne har fransk oprindelse og betyder egentlig “herregårdsgods”; derfra er springet kort til nutidens brug om alt fra internet-adresser til ekspertområder. Notér den danske særskrivning med æ, som lynhurtigt afslører ordet i et kryds, hvor kun ét af de seks felter rummer en vokal med bolle.

Sektor er typisk kendt fra økonomi og geometri, men i ældre tekster finder man også sektor brugt om et afmålt jordareal, ofte ved militære opmålinger. Krydsord kan sagtens genoplive denne historiske nuance, så hold øje med den lidt hårde konsonantrytme s-e-k-t-o-r. Her er en hurtig huskeliste til de tre:

• Parcel - konkret bygge- eller villagrund; indeholder et karakteristisk c.
• Domæne - “eget område”, fysisk eller abstrakt; afsløres af æ.
• Sektor - opmålt afsnit af land eller felt; genkendes på dobbeltkonsonanten kt.

Når du skal vælge mellem disse seksbogstavsløsninger, så tænk i bogstavmønstre (c, æ, kt), i ledetrådens tone (teknisk, historisk, moderne) og i det tematiske spektrum: konkret grund (parcel), personligt eller virtuelt område (domæne) eller et opmålt afsnit i et større hele (sektor). Den kombination bringer dig hurtigt og sikkert ned på rette jordstykke i krydsordet.

Jordstykke – 7-8 bogstaver

7-8 bogstaver er feltet, hvor krydsordets “jordstykke” ofte glider fra det helt konkrete til det mere tekniske. Her kommer de lidt længere ord, som både landmåleren og skribenten kender: jordlod, område, matrikel, parcelle. Alle er faste inddelinger af jord - men på hver deres måde og i hver deres faglige kontekst.

Jordlod (7) er den klassiske arveterm fra dansk landbrug: en mindre dyrknings- eller græsningsenhed, ofte udskilt fra en større mark. I gamle skøder finder man “lodden” angivet i tønder land, mens nutidens krydsord blot kræver de syv bogstaver og måske kendskab til endelsen -lod, som også bruges i sammensætninger som “skovlod”.

Område (7) er det fleksible valg, fordi det kan betyde alt fra et bestemt stykke jord til et abstrakt felt (“et forskningsområde”). Når krydsordet spiller på tvetydighed, er “område” derfor et godt bud, hvis krydsene peger på O som startsbogstav og de øvrige konsonanter falder på plads.

Matrikel (8) er den juridiske term for et registreret ejendomsnummer i den danske matrikel. Ordet ses i tinglysningspapirer, men i krydsord hjælper den karakteristiske sluttelse -kel (k+e+l) dig hurtigt frem, når du har fået fat i de midterste vokaler.

Parcelle (8) er et fransk låneord og næsten synonym med “parcel”, blot én ekstra stavelse. Det bruges i planlovgivning om en udstykket byggegrund. I krydsord er C-et i midten en god ledetråd.

Jordstykke – 9+ bogstaver

Når ledetråden jordstykke kræver 9 eller flere bogstaver, er vi ofte ude i mere præcise fagsprogsløsninger eller sammensatte ord, som tegnsætter krydsordets tværgående felt markant. Disse svar favner alt fra byggemodnede parceller til strengt juridiske registreringer - og kan derfor være guld værd, hvis du allerede har et par kryds på plads.

Klassiske langord, du bør kende:

• byggegrund (11) - konkret grund, klar til bebyggelse.
• grundstykke (11) - synonym til byggegrund, men kan også dække ikke-byggemodnet jord.
• jordparcelle (12) - låneord fra fransk, typisk brugt i landmåler- og planlovssammenhæng.
• landareal (9) - bredere geografisk betegnelse; kan også optræde i miljø- og statistiktekster.
• territorium (11) - figurativ mulighed, især når temaet er zoologi, politik eller sociologi.
• matrikelnummer (14) - den længste af dem alle; ses i skatte-, tinglysnings- og ejendomsdata.

Hold øje med sammensatte endelser som -grund, -stykke og -parcelle, der ofte afslører ordets funktion, samt med dobbeltkonsonanter (fx nn i matrikelnummer). Husk også det overførte spor: territorium behøver ikke være fysisk jord, men kan dække alt fra et firmas marked til et dyrs revier - en fleksibilitet som konstruktøren elsker at udnytte.

Tænk i betydningslag: konkret, teknisk og overført

Når du står med ledetråden “jordstykke”, er første skridt at afgøre, om krydsordet peger på et helt konkret stykke land, en administrativ betegnelse - eller en billedlig betydning. Det hjælper at tænke i lag: landbrug → naturtype → juridisk/teknisk → overført. Hvert lag rummer sine egne typiske ordlængder og endelser, så du hurtigt kan filtrere løsninger fra hinanden.

Landbrug & natur: Her finder du de mest “jordnære” svar. Kig især efter korte, gammeldags ord, der ofte bruges i daglig tale eller historiske sammenhænge.

• Landbrug: ager, mark, jordlod, vang
• Naturtyper: eng, hede, mose (alle kan passe som 3-4-bogstavsløsninger)

Juridisk/teknisk: Når lederen lugter af matrikelkort og tinglysning, skal du over i den formelle lejr. Typiske kendetegn er længere længder, lånebogstavet c, og forkortelser med punktum:

1. matrikel (8) / matr.nr. (forkortelse)
2. parcel (6) / parcelle (8)
3. grundstykke, byggegrund (begge 11)

Overført brug: I mere kryptiske krydsord kan “jordstykke” handle om et abstrakt område - fysisk såvel som mentalt eller digitalt. Her dukker ord som felt, domæne, niche eller arena op. Spottér konteksten: henviser andre ledetråde til eksempelvis forskning (→ felt) eller internettet (→ domæne)? Så er du sandsynligvis i det metaforiske lag. Vurdér helhedsbilledet og lad de tværgående bogstaver guide, inden du graver videre i marken af muligheder.

Metode: sådan knækker du ledetråden ‘jordstykke’

Det første skridt er altid at tælle de tomme felter og sammenligne med de bogstaver, du allerede har fra krydsende ord. Giver rammen 3-4 bogstaver, peger det straks mod klassikere som lod eller eng; får du 7-8 felter, kan det i stedet være jordlod eller område. Brug de kendte kryds aktivt: et allerede placeret c antyder fx låneordet parcel, mens et æ ofte fører til danske variationer som ære/­æng eller matrikel.

Næste trin er at genkende endelser og mønstre, som ofte er genvejen til løsningen:

• -lod / -grund: signalerer fysisk stykke (jordlod, byggegrund).
• -el / -elle: tyder på fransk/latinsk afstamning (parcel, parcelle).
• Dobbelte konsonanter: grundstykke, matrikelnr.
• Specialtegn æ, ø, å: dansk kerneord (årer, vænge, toft).

Til sidst skal du tænke i betydningslag og bøjningsformer. Krydsord kan skifte fra det helt konkrete (mark, eng) til det overførte (felt, domæne), eller vælge juridiske forkortelser som matr.nr. Vær også opmærksom på ental vs. flertal (toft / tofte) og arkaiske gloser, som konstruktøren kan bruge som drillepind. Når du systematisk tjekker længde, bogstaver, endelser og betydning, har du nøglen til at knække enhver ledetråd for “jordstykke”.