Lussing Krydsord svar

Kender du følelsen? Du sidder med kaffen dampende ved siden af lørdagens krydsord, blyanten gløder - men ét eneste ord driller: ledetråden “lussing”. Felterne er tomme, tidsfristen for indsendelse nærmer sig, og du kan næsten høre blyanten råbe efter hjælp.

Fortvivl ikke! På Gardasøen.dk dykker vi i dag ned i alle tænkelige svar på “lussing”, fra de helt korte trebogstavsløsninger til de lange, sammensatte ord, der kan redde hele din krydsordsweekend. Uanset om din krydsord stiller med 3 eller 12 felter, får du her en lynhurtig oversigt over de mest brugte - og de lidt mere obskure - synonymer.

Smut med på turen gennem slag, klap og øretæver, og bliv rustet med nye gloser, der giver modstanderne en sproglig kindhest, hver gang du folder avisen ud. Klar til at finde det helt rigtige ord? Så læs videre - løsningen er kun få rækker nede!

Hvad dækker ledetråden “lussing” over?

Lussing i sin helt bogstavelige forstand er det klassiske slag med en flad hånd mod kinden - et kort, svirpende klap med høj lyd og rødme til følge. Her er der altså tale om ren fysisk afstraffelse, som mange krydsordsudgivere ynder at beskrive med ord som kindhest eller ørefik. Når du møder ledetråden i sin konkrete betydning, leder du typisk efter et synomym, der direkte formidler selve slaget.

I overført betydning bruges “lussing” som et farverigt billede på at få et nederlag eller en skarp irettesættelse - man kan “få en lussing” økonomisk, verbalt eller sportsligt. Ordene skifter karakter fra fysisk vold til verbal vold eller metaforisk tæsk, fx hvis et fodboldhold lider et klart 0-4 nederlag, eller en kollega får en hård skideballe af chefen. De mest almindelige overførte er:

• Nederlag: øretæve, afklapsning, overhaling
• Skarp kritik: skideballe, opsang, reprimande
• Økonomisk straf: bøde, dummebøde, klækkeligt smæk

Lussing, 3–4 bogstaver: hurtige bud

Når et krydsord blot levner tre-fire felter til løsningen, gælder det om at tænke i de helt korte slagord. I stedet for lange sammensætninger som kindhest eller øretæve er det de små, kontante verber og substantiver, der redder dig i mål - ord som lyder af et hurtigt smæk og som passer perfekt i kompakte gittere.

De mest populære mini-synonymer til “lussing” finder du herunder. Alle er hyppige gæster i danske krydsord, fordi de både er lydmalende og nemme at passe ind:

• HUG (3 bogstaver) - det ultrakorte valg, ofte brugt om både slag og hårdhændet kritik.
• DASK (4 bogstaver) - et let, fladt slag; kan også betyde at slå dovent til noget.
• SLAG (4 bogstaver) - den helt generelle betegnelse, mest neutrale af mulighederne.
• KLAP (4 bogstaver) - antyder et hurtigt smæk med håndfladen; bruges også i udtryk som “et klap i baghovedet”.
• BASK (4 bogstaver) - et kraftigt, svingende slag; optræder jævnligt i ældre kryds og børnelitteratur.
• TÆSK (4 bogstaver) - hårdt fysisk eller verbalt overfald; almindeligt i både ental (tæsk) og flertal (tæsk).

Når du sidder med et gitter, er det en god tommelfingerregel at tjekke vokalerne først: HUG er det eneste af de nævnte ord uden vokalerne A eller Æ, mens SLAG og BASK begge rummer A som anden bogstav - det giver hurtige elimineringer, hvis et kryds allerede har låst en vokal.

Husk også, at nogle krydsordsforfattere elsker konsonant-klang: ord der starter og slutter med konsonanter (KLAP, DASK) glider ofte bedre ind i hjørner eller på kanter af gitteret. Brug derfor krydsbogstaverne aktivt; et “K” på kanten peger næsten altid mod KLAP, mens et afsluttende “G” er en klar invitation til SLAG.

Lussing krydsord 5 bogstaver – de mest brugte

Fem bogstaver er guldlængden i mange krydsord, og “lussing” har heldigvis flere skarpe synonym-kandidater i netop den størrelse. De passer perfekt i de små, kompakte felter og har en klar, fysisk klang, så du næsten kan høre slaget, når du skriver dem ind.

• SMÆK - det umiddelbare brag af en hånd mod kinden; bruges også i udtryk som “smæk til kassen”.
• KLASK - onomatopoietisk (lyd-efterlignende) ord, der beskriver et vådt eller tungt slag.
• SVIRP - et piskende, hurtigt slag; ofte med en gren eller lineal for det indre øre.
• SMÆLD - et kort, skarpt slag, der giver genlyd; i æ-løs krydsform kan det forekomme som SMELD.

Når du vælger mellem dem, så kig først på de bogstaver du allerede har fra de krydsende ord. Et S__Æ_-mønster peger oftest mod SMÆK, mens _L_S_ vipper mod KLASK. Husk også mulige ortografiske tilpasninger: æ kan blive til e, og krydsord kan drille med flertals- eller datidsformer, men i fem-bogstavs-feltet er grundformen det hyppigste valg.

Lussing, 6 bogstaver – når slaget er lidt længere

Når du støder på en seksbogstavs-ledig i krydsordet, er chancen stor for, at konstruktøren har tænkt på et af de mere mundrette lussings-synonymer. Seks bogstaver rammer nemlig det gyldne middelpunk t: langt nok til at skille sig ud i gitteret, men kort nok til at passe ind de fleste steder. Her er det især lammer og ørefik, der dominerer - to ord, der dækker nogenlunde samme fysiske handling, men kommer fra vidt forskellige sproglige verdener.

Typiske seksbogstavs-løsninger:

1. Lammer - ung slang, populær siden 90’erne. Starter med to konsonanter (la-) og har dobbelt-m, hvilket giver gode krydsbogstaver i lodrette felter.
2. Ørefik - klassisk, formelt klingende. Indledes med det markante vokal-par ØR, som tit afslører ordet tidligt. Husk at ø kan være erstattet af oe i skrabelotterier eller ældre kryds.

Tip til hurtig løsning: Tjek først vokalplaceringen - lammer har mønsteret L A ␣␣ E R, mens ørefik danner Ø R E ␣ I K. Har du midterkonsonanten M eller slut-K på plads, er du næsten i mål. Og husk bøjningsfælden: lammer kan i krydsord også forekomme i flertal (lammere), men så ryger vi op på syv bogstaver - hold øje med feltlængden, før du skriver videre.

Lussing, 7–8 bogstaver – de klassiske synonymer

Kommer ledetråden med syv eller otte tomme felter, er der som regel tale om de helt klassiske, danske lussing-ord - dem alle krydsordsredaktører elsker, fordi de er præcise, traditionelt stavede og let genkendelige. De figurerer hyppigt i både ugeblads- og aviskryds, hvor konteksten tit er »slag«, »tæsk« eller »overhaling«.

De mest brugte kandidater:

• kindhest (8 bogstaver) - det gode, gammeldags slag på kinden.
• øretæve (7 bogstaver) - et rap om øret; bruges også overført om kritik.
• ørefigen (8 bogstaver) - lidt mere kulørt end øretæven, men samme betydning.
• skældud (7 bogstaver) - rent verbalt, ingen fysisk vold; fungerer fint i overført betydning.

Selv om alle fire ord dækker et »rap«, nuancerer de hinanden: kindhest og øretæve beskriver det konkrete slag, mens skældud er rent verbalt. Ørefigen lander midt imellem som et mildt, halvkomisk slag, der ofte bruges humoristisk i daglig tale. Tabellen herunder viser hurtigt bogstavlængden, hvis du står med et bestemt mønster:

Når du vælger mellem dem, så kig på de bogstaver, du allerede har: et K i første felt peger mod kindhest, mens en stædig vokalrække _Ø_R_E___ næsten altid ender som øretæve eller ørefigen. Er ledetråden følelsesladet (»fik en verbal …«), er skældud som regel den sikre vinder.

Lussing, 9+ bogstaver – sammensætninger og stærke skældud

Når feltet i krydsordet rækker op over de otte bogstaver, er det ofte fordi konstruktøren vil have plads til et mere malende eller sammensat udtryk. Her bevæger vi os væk fra det korte, kontante slag og over i de farverige ord, der beskriver både fysiske øretæver og billedlige afstraffelser. De lange løsninger kan virke drilske, men de giver samtidig flere hjælpsomme krydsbogstaver at spille på.

Her er de mest almindelige svar på ni bogstaver eller derover, som dukker op igen og igen i danske krydsord:

• Øretæver - flertalsformen af det klassiske øre-slag.
• Kindheste - også i flertal; en lidt ældre betegnelse, men stadig elsket af krydsordsløseren.
• Skideballe - ren verbal afklapsning; populær fordi alle tre vokaler (i, e, a) giver gode kombinationsmuligheder.
• Afklapsning - kan dække både fysisk bank og klart nederlag.
• Overhaling - bruges ofte i betydningen at få en sønderlemmende kritik.
• Afbankning - sjældnere i dagligt sprog, men stadig hyppig i krydsord, især i ældre opslagsværker.

Husk at tjekke ental/flertal og eventuelle alternative stavemåder, især hvis æ/ø/å er udeladt i krydsordet. “Øretæver” kan eksempelvis forekomme som oretæver, og “kindheste” kan blive til kindhester i visse dialektale numre. Får du mange konsonanter som _F_KLAPSNI_, er “afklapsning” næsten altid den sikre løsning, mens endelserne -ING og -ER typisk afslører “overhaling” eller “øretæver”. Hold øje med de lange sammensætninger - de kan se imponerende ud, men logikken bag dem er oftest ganske lige til.

Overført betydning: nederlag, bøde eller kritik

Når en krydsordsforfatter bruger ordet “lussing”, behøver det ikke betyde et fysisk slag. I overført betydning dækker ordet oftest et sviende nederlag, en økonomisk lussing (fx en uventet bøde eller et stort tab), eller en verbal skideballe. Pointen er den samme: noget eller nogen får en hård, ubehagelig “overhaling”, som efterlader modtageren rystet - om end uden røde kinder.

I krydsords-sammenhæng dukker denne metafor op i mange nuancer. Du kan møde både et enkelt ord på få bogstaver og længere udtryk med samme underliggende idé: at noget gør ondt på stoltheden eller pengepungen snarere end på kindbenet.

• Nederlag: smæk, øretæver, afklapsning
• Verbal kritik: skideballe, overhaling
• Økonomisk straf: bøde, smæk (i kassen)

Skal du vælge det rigtige synonym, så kig på konteksten i resten af krydsordet: Er temaet sport, kan afklapsning eller øretæve passe; står der noget om “chef” eller “forældre”, peger pilen på skideballe; og handler ledetråden om “skat”, “parkeringsvagt” eller “regning”, er bøde eller smæk mere sandsynlige. Antallet af bogstaver og kendte krydsbogstaver afgør selvfølgelig resten.

Husk også tonen: skideballe og øretæve er rimeligt mundrette og uformelle, mens afklapsning og overhaling er mere neutrale. Passer stilen i bladet til slang, er smæk perfekt - ellers vælg et mere formelt ord. Ved at krydstjekke længde, tone og tema finder du hurtigt den rette overførte “lussing”.

Tip: find det rigtige ord ud fra krydsbogstaverne

Når du møder en ledetråd som “lussing”, er det første, du bør gøre, at tjekke feltets længde og de krydsbogstaver, du allerede har. Har du fx fem felter og bogstaverne S _ Æ K, peger det næsten umiskendeligt på SMÆK. Har du derimod et syv-felt med _ I N D H _ S, er KINDHES(T) en oplagt kandidat. Brug længden som filter: fjern alle ord, der ikke matcher, og test de resterende på dine kendte bogstaver.

Næste skridt er at afprøve bøjninger. Mange krydsordsløsere glemmer, at både ental og flertal samt forskellige verbale former kan være tilladt. Ser du seks felter og har _ R E F I _, kan både ØREFIK (ental) og ØREFI K (flertal “ørefik” bruges også ubøjet) passe - alt efter om der mangler ét eller to bogstaver. Tilsvarende kan ØRETÆVE blive til ØRETÆVER, og KINDHEST ender ofte som KINDHESTE i større diagrammer.

Overvej også tone og register. Er krydsordet fuldt af dagligdags eller slangprægede ord, er chancerne for lammer og tæsk større end det mere højtidelige afklapsning. I ældre aviskryds har du oftere øretæve og ørefigen, mens moderne onlinemagasiner kan finde på at bruge skideballe eller overhaling i overført betydning. Matcher du tonen, frasorterer du hurtigt mange irrelevante muligheder.

Til sidst er det klogt at lege med s-lydende varianter. Danske krydsordsforfattere elsker de små forskelle mellem smæk, smæld og smeld. Har du mønstret _MÆ_D, skal du prøve både SMÆLD og SMELD - især hvis diagrammet bruger forenklet stavning uden æ/ø/å. Tilsvarende kan _MÆ_K lede dig til SMÆK, ligesom _MÆ_S ofte bliver til SMÆS (en sjældnere variant). Brug disse mønstre aktivt: skriv dem ned, udskift den tomme plads med alle konsonanter i alfabetet, og se, hvilke kombinationer der danner et meningsfuldt ord i sammenhængen.

Stavning, bøjning og æ/ø/å – undgå fælderne

Det er ikke altid lige til at gætte, hvordan krydsordsredaktører håndterer de tre danske specialbogstaver. Nogle aviser og ugeblade holder fast i æ, ø og å, mens andre - især i ældre eller meget kompakte kryds - lader dem falde bort for at spare plads eller gøre layoutet nemmere. Det betyder, at et ord som smæld pludselig kan stå som smeld, og en klassisk øretæve kan forvandles til oretæve.

Få hurtigt overblik med tabellen her, der viser de mest almindelige “fordanskninger” af lussings-synonymer:

Derudover gælder det om at holde øje med ental og flertal. Redaktøren vælger ofte den form, der passer præcist til feltlængden, så har du ét ekstra bogstav, kan det meget vel være et flertals-R eller et gammel­dags -E:

• øretæve (7) → øretæver (8)
• kindhest (8) → kindheste (9)
• lammer (6) → lamre (5, sjælden slang-bøjning)
• ørefik (6) ↔ ørefigen (8) - samme betydning, forskellig længde

Vil du undgå stavningsfælderne, så sammenlign altid de krydsede bogstaver med begge versioner (med og uden æ/ø/å), prøv både ental og flertal, og test eventuelle slangformer. Ser du et mønster som _MELD, så overvej både smeld og smæld. Krydsordets kontekst - moderne eller gammeldags, ung eller formel tone - giver som regel det sidste fingerpeg.